Julekoncert for AIDS-Fondet

Foto: Polfoto

H.K.H. Prinsesse Marie deltager søndag den 2. december i AIDS-Fondets Julekoncert, der afholdes i anledning af afslutningen på World AIDS Day.

Siden 1996 har AIDS-Fondet indbudt til julekoncert i Trinitatis Kirken i København. Programmet byder bl.a. på forskellige indslag og fællessalmer. Blandt de medvirkende er operasanger og initiativtager til koncerten Jens-Christian Wandt, danser Silas Holst, journalist Tine Gøtzsche, sanger Johannes Nymark, sopran Ditte Højgaard Andersen og Holmens Herrekvartet.

I forbindelse med koncerten vil Prinsesse Marie som protektor for AIDS-Fondet holde World AIDS Day talen, der hvert år skrives af AIDS-Fondet og læses op forskellige steder i landet. AIDS-Fondet har siden 2004 opfordret danskere til at læse talen op ved f.eks. offentlige forsamlinger, til møder, foredrag, i skolen, i kantinen osv.

Den 1. december holder sanger Thomas Buttenschøn, der selv er hiv-smittet, World AIDS Day talen på www.aidsfondet.dk. Skuespiller Camilla Bendix holder talen på Københavns Hovedbanegård, skuespiller Peter Mygind til korkoncert i Den Sorte Diamant og flere kan melde sig som taler på AIDS-Fondets hjemmeside. Prinsesse Marie runder markeringen af med at holde talen ved julekoncerten den 1. søndag i advent. 

World AIDS-Day

AIDS-Fondet markerer hvert år World AIDS Day med en landsdækkende kampagne. I år handler den om hivfobi. Mange hiv-smittede oplever nemlig, at andre bliver nervøse for, om de kan blive smittet i situationer, som ikke udgør nogen risiko.
Læs mere om World AIDS-Day.

Tid og sted

Koncerten finder sted kl. 16.00 til 17.15 i Trinitatis Kirke, Pilestræde 67, 1112 København K.

Billetter kan købes ved indgangen fra en time før koncerten begynder. Entré: Kr. 100,- 

Yderligere oplysninger

Se fotos fra AIDS-fondets julekoncert. 

Læs mere om AIDS-Fondets arbejde på AIDS-Fondets hjemmeside

Presseinformation

Læs mere under Kalender.