Kanonsalut ved H.M. Dronningens fødselsdag

Flagbastionens kanoner på Kronborg
Flagbastionens kanoner på Kronborg Foto: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

I anledning af H.M. Dronningens fødselsdag affyrer Danske Artilleriregiment en kanonsalut på 27 skud fra Kronborg.

Salutten skydes i gang fra kl. 12.00, hvor soldaterne fra Danske Artilleriregiment vil lade Flagbastionens kanoner på samme måde, som Kronborgs soldater gjorde for mere end 200 år siden.

Kanonerne blev støbt i bronze i 1766-69 på Frederiks Værk. Flere af Flagbastionernes kanoner blev brugt som skibskanoner på Fregatten Jylland under søslag ved Helgoland den 9. maj 1864. På land har kanonerne beskyttet Danmark under både treårskrigen 1848-1850 og krigen ved Dannevirke i 1864.

Yderligere oplysninger