Kartoffelprisen 2015

H.K.H. Prins Joachim overrækker søndag den 25. oktober 2015 'Kartoffelprisen 2015'. Konkurrencen afholdes på erhvervsskolen Kold College i Odense.
Ved konkurrencen om Kartoffelprisen 2015 har de ti deltagere seks timer til at komponere en tre-retters menu bestående af forret, hovedret og dessert, hvor der skal indgå kartofler i alle retter. Deltagerne er ti unge kokke fra ti forskellige restauranter i Danmark, bl.a. Nordisk spisehus i Aarhus, Falsled Kro i Millinge og Restaurant Geist i København.
Prins Joachim, der er protektor for Danmarks Kartoffelråd, deltager i konkurrencens præmieoverrækkelse. Dommerpanelet består af tre dommere: indehaver af Café Henne Hans Beck Thomsen, køkkenchef på Søllerød Kro Brian Mark Hansen samt køkkenchef på AOC Søren Selin, desuden vurderes retterne også af de såkaldte 'lægdommere' tv-vært Felix Smith og greve på Egeskov Slot Michael Ahlefeldt- Laurvig-Bille.
Sideløbende med konkurrencen får ti børnefamilier mulighed for at prøve kræfter med tre-retters kartoffelmenu i Kold Colleges køkkener. Børnene er køkkenchefer på retterne, mens deres forældre træder til som køkkenassistenter.
Det er 18. gang Kartoffelprisen uddeles.
YDERLIGERE OPLYSNINGERLæs mere om Kold College.
Læs mere om H.K.H. Kronprinsen
PRESSEINFORMATIONPRESSEANSVARLIG VED KARTOFFELPRISEN 2015
Afdelingsleder Kold College Maja Roma Larsen, e-mail:majl@koldcollege.dk.