Kongehusets officielle jagter 2026
H.M. Kongen afholder i oktober og december to officielle Kongejagter i henholdsvis Gludsted Plantage i Midtjylland og Frøslev og Bommerlund plantager i Sønderjylland.
Kongejagterne er Kongehusets officielle jagter. De afholdes i de danske statsskove i jagtsæsonen, der løber fra 1. oktober til midten af januar. Valget af jagtområder træffes af Kongen på baggrund af et oplæg fra den kongelige jægermester, der varetager forbindelsen mellem Majestæten og statsskovvæsenet.
Traditionen strækker sig tilbage til 1600-tallet. Dengang tog de danske konger større skovområder i brug som kongelige jagtrevirer.
Siden har jagterne skiftet karakter. Hvor de tidligere udtrykte kongelig pragt og myndighed, står de i dag for fællesskab, tradition og omsorg for naturen. Kongejagterne afvikles nu som almindelige drivjagter i statsskovene, hvor der tages hensyn til naturen og vildtbestandene.
Hver jagt begynder med parole, hvor deltagerne samles og orienteres om dagens forløb, inden de ønsker hinanden en god jagt.
Gæstelisten offentliggøres på dagen for den enkelte jagt.
Kommende Kongejagter
Torsdag den 29. oktober 2026: Gludsted Plantage
Tirsdag den 8. december 2026: Frøslev og Bommerlund plantager