Kongelige fonde støtter Syrien-indsamlingen

Regentparrets og Kronprinsparrets fonde har tilsammen støttet DR og TV 2's fælles akutindsamling for Syriens flygtninge "Hjælp Nu!” med 400.000 kr.
Bestyrelsen for Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har valgt at støtte akutindsamlingen for Syriens flygtninge med 200.000 kr. Kronprinsparrets Fond donerer ligeledes 200.000 kr. til Syrien-indsamlingen.
Indsamlingen går til 12 forskellige nødhjælpsorganisationer: Dansk Flygtningehjælp, UNICEF Danmark, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, ADRA Danmark, Red Barnet, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, SOS Børnebyerne, CARITAS Danmark, Mission Øst og Dansk Folkehjælp.
I alt er der indsamlet 86.271.606 kroner til Syriens flygtninge.
Under DR og TV 2’s fællesindsamlingsshow søndag aften blev der vist et indslag med H.K.H. Kronprinsen fra Nepal. Kronprinsen har været på arbejdsrejse i Nepal med Dansk Røde Kors siden den 17. september. Her har Kronprinsen besøgt jordskælvsramte lokalområder og mødt familier, der forsøger at genskabe deres liv efter katastroferne.
Video med Kronprinsen fra indsamlingsshowet "Hjælp Nu!”
Læs mere om akutindsamlingen "Hjælp Nu!".