Kronprinsen modtog donation på vegne af Team Danmark

Hans Kongelige Højhed Kronprinsens monogram
Foto: Kongehuset
H.K.H. Kronprinsen modtog på vegne af Team Danmark, en donation på 10 mio. kr. til håbefulde OL-talenter.
Dansk Supermarked overrakte i dag en check på 10 mio. kr. til Team Danmark. Donationen skal styrke de danske OL-talenters kamp for at komme til de Olympiske Lege i Rio, der afholdes i 2016. Kronprinsen modtog sammen med badmintonspillerne Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen donationen på vegne af Team Danmark.
Det er Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, der med donationen støtter de danske atleters drømme om OL-guld.
Arrangementet fandt sted i Ny Carlsberg Glyptotekets festsal.