Kronprinsparrets Priser 2015

Kulturværftet i Helsingør.
Kulturværftet i Helsingør. Foto: Kulturværftet ©

Kronprinsparrets Priser 2015 uddeles lørdag den 3. oktober kl. 20.00. Prisuddelingen finder i år sted på Kulturværftet i Helsingør og live-transmitteres på DR1.

Kronprinsparrets priser gives til ekstraordinære indsatser inden for kultur og socialt arbejde.

Kronprinsparret uddeler i år følgende priser:

Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner.
Kronprinsparrets Sociale Pris på 500.000 kroner.
Kronprinsparrets Stjernedryspriser á 50.000 kroner.

Prismodtagerne indstilles af to rådgivende og specialiserede komitéer, der er nedsat af Bikubenfonden efter forelæggelse for Kronprinsparret, indenfor kultur og socialt arbejde. Kronprinsparret udvælger prismodtagerne.

Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til Kronprinsparret. Formålet med priserne er henholdsvis at hædre og synliggøre præstationer inden for dansk, grønlandsk samt færøsk kultur og socialt arbejde. Priserne gives til en markant, yngre kunstner med internationalt potentiale, et banebrydende projekt inden for det sociale eller humanitære område, samt til to unge og talentfulde kunstnere.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om Kronprinsparrets Priser.

Læs mere om Kulturværftet

Læs mere om Kronprinsparret.

Tv-showet kan ses direkte på DR's hjemmeside.