Med Regentparret på sommertogt

Regentparret i Haderslev i forbindelse med sommertoget i juni 2013.
Regentparret i Haderslev i forbindelse med sommertoget i juni 2013. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Regentparret gennemfører sommertogt i Danmark med Kongeskibet Dannebrog den 2. - 6. september. I forbindelse med togtet aflægges der besøg i Skagen, på Læsø, i Vordingborg og på Møn.

 

Læs mere på temasiden for sommertogtet i september

Sommertogter

De årlige sommertogter med Kongeskibet Dannebrog er en forlængelse af en efterhånden lang tradition, som går tilbage til Christian 10., der som den første konge gjorde årlige togter i danske farvande til en fast del af sit program.

Sejladsen med det nuværende kongeskib, som blev taget i brug i maj 1932, har således i 80 år været en stående del af den kongelige families aktiviteter i sommerhalvåret. Den eneste afbrydelse har været de fem år under den tyske besættelse 1940-45, hvor skibet var lagt op i Københavns Havn.