Modtagelse af Forsvarets nye helikoptere

H.K.H. Kronprinsen deltog i dag den 6. juni 2016 ved modtagelsen af Forsvarets nye MH-60R SEAHAWK helikoptere.

Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix ©

Den officielle modtagelsesceremoni af de nye SEAHAWK-helikoptere fandt sted på fregatten IVER HUITFELDT på Langeliniekaj i København. Her deltog også blandt andre forsvarsminister Peter Christensen og forsvarschef, general Peter Bartram.

Under ceremonien forestod Flyvevåbnet overflyvning med helikoptere.

De nye helikoptere skal erstatte Forsvarets nuværende LYNX-helikoptere. Danmark modtog den 11. maj 2016 de første tre helikoptere, og de følgende seks leveres i perioden frem til sommeren 2018.