Møde i dommerkomitéen for Årets Sportsnavn

Foto: DIF ©
Danmarks fornemmeste idrætspris Årets Sportsnavn, som DIF og Team Danmark står bag, uddeles den 8. januar 2022 i Herning.
Den 29. november 2021 var prisens dommerkomité samlet for at vurdere, hvem der har gjort sig fortjent til titlen som Årets Sportsnavn. I prisens dommerkomité sidder blandt andre H.K.H. Kronprinsen, kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen samt Hall of Fame-medlemmerne Camilla Martin og Michael Laudrup samt repræsentanter fra DIF og Team Danmark.
Tidligere vindere af Årets Sportsnavn er blandt andre Pernille Blume, Tom Kristensen, Caroline Wozniacki, Viktor Axelsen og både kvinde- og herrelandsholdene i håndbold.