Ny fælleskommando for specialstyrkerne

H.K.H. Kronprinsen deltager torsdag den 25. juni 2015 i markeringen af ny fælleskommando for specialstyrkerne på Flyvestation Aalborg.
Kronprinsen vil overvære en parade i anledning af oprettelsen af den nye fælleskommando for specialstyrkerne ved navn Specialoperationskommandoen. Tamburkorpset vil spille ved Kronprinsens ankomst, og Kronprinsen vil efterfølgende inspicere paradestyrken. Der vil være taler ved forsvarschefen og chefen for Specialoperationskommandoen.
Specialoperationskommandoen er en operativ kommando, hvis opgave er at styrke og udvikle Forsvarets specialoperationskapacitet med henblik på Danmarks strategiske udfordringer. Specialoperationskommandoen skal kunne opstille et operativt hovedkvarter, som kan indsætte danske og internationale specialstyrker i internationale operationer.
Kronprinsen vil være til stede på Flyvestation Aalborg fra kl. 11.00.
Læs mere om H.K.H. Kronprinsen.
Læs mere om Specialoperationskommandoen.
PRESSEKONTAKT VED FORSVARET
Major Erik Bøttger tlf.: 72 82 10 61.