Ny organisering i Ordenskapitlet
Foto: Kongehuset ©
Der gennemføres en organisationsændring i Ordenskapitlet pr. 1. marts, hvorved opgaverne som kongelig ordenshistoriograf og kongelig våbenmaler samles hos kongelig våbenmaler, konsulent i Ordenskapitlet Ronny Skov Andersen. Ronny Skov Andersen får herefter titel af kongelig ordenshistoriograf og kongelig våbenmaler.
Som følge af organisationsændringen fratræder kongelig ordenshistoriograf, lektor dr. phil. Jes Fabricius Møller, sin stilling. Jes Fabricius Møller, der til daglig er lektor ved Københavns Universitet, har varetaget funktionen som ordenshistoriograf siden marts 2018.