Nytårstalen 2020

H.M. Dronningen holder i år nytårstale for 49. gang. Det sker fra Christian IX's Palæ, Amalienborg.

Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©

Hvert år holder Dronningen nytårstale den 31. december kl. 18.00. Talen transmitteres direkte på tv, i radio og på internettet og holdes fra Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ, Amalienborg.

Livgarden nytårsaften
Den Kongelige Livgardes traditionsrige æresbevisning transmitteres ligeledes direkte og påbegyndes umiddelbart inden nytårstalen, hvor vagten på Amalienborg Slotsplads træder til gevær og står trådt an med fane og to tambourer, mens talen holdes. Efter Dronningens nytårstale afspilles ”Kong Christian stod ved højen mast”. Livgarden præsenterer gevær, der saluteres og fanen fældes.

I lyset af udbredelsen af COVID-19 og følgerne heraf vil der i år ikke være opsat en tv-skærm på Amalienborg Slotsplads.