Overrækkelse af Davis Cup Commitment Award

Arkivfoto: H.K.H. Kronprinsen lykønsker Frederik Løchte Nielsen med sejren ved Wimbledon i 2012.
Arkivfoto: H.K.H. Kronprinsen lykønsker Frederik Løchte Nielsen med sejren ved Wimbledon i 2012. Foto: Jan Unger, Polfoto ©

H.K.H. Kronprinsen overrækker mandag den 17. november 2014 Davis Cup Commitment Award til Frederik Løchte Nielsen.

Davis Cup Commitment Award uddeles på vegne af International Tennis Federation (ITF) til tennisspillere, der har repræsenteret deres land i Davis Cup-sammenhæng over 20 gange på højeste niveau eller 50 gange i alt. Davis Cup er en årlig holdturnering for herrelandsholdet, og prisen er stiftet i anledning af ITFs 100-års jubilæum i 2013.

Frederik Løchte Nielsen blev professionel tennisspiller i 2001 og vandt i 2012 Grand Slam-turneringen Wimbledons herredoublerække sammen med Jonathan Marray. Frederik Løchte Nielsen blev i 2013 udnævnt til Dansk Tennis Forbunds fjerde officielle ambassadør. 

Kronprinsen er protektor for Dansk Tennis Forbund og overrækkelsen finder sted i FN-byen i København kl. 15.00. 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om Davis Cup Commitment Award.

Læs mere om H.K.H. Kronprinsen.

PRESSEINFORMATION

PRESSEKONTAKT VED DANSK TENNIS FORBUND

Presseansvarlig Michael Tannis Beck e-mail mtb@tennis.dk eller tlf. 40 22 61 01