Overrækkelse af The Bengt Saltin Award

H.K.H. Kronprinsen overrækker torsdag den 4. juni 2015 The Bengt Saltin Award i forbindelse med The International Saltin Symposium på Rigshospitalet.
Kronprinsen vil forestå overrækkelsen af The Saltin Award. The Saltin Award er en anerkendelse og støtte til en talentfuld ung forsker, der forsker inden for motion og integrativ fysiologi. Med prisen følger et rejselegat på 25.000 kroner.
The Saltin Award overrækkes i år til dr. Siebenmann for hans evne til at designe og udføre komplicerede undersøgelser af menneskets fysiologi ofte uden for et laboratorium. Siebenmann har bidraget til at besvare spørgsmål om virkningen af motion på menneskets fysiologi og integrere sine fortolkninger af observationerne.
'The Saltin Symposium - Exercise and Integrative Physiology' afholdes i København den 2.-4. juni 2015 for at ære og mindes professor Bengt Saltin, som døde i september 2014. Formålet med symposiet vil være at fremhæve og markere Bengt Saltins videnskabelige arbejde.
Kronprinsen vil være til stede fra kl. 8.55.
Yderligere oplysningerLæs mere om H.K.H. Kronprinsen.
Læs mere om The Saltin Symposium.