Overværelse af Galla Horse Show

Foto: Christian Meyer, Kongehuset

H.K.H. Prinsesse Benedikte overværer lørdag den 13. september 2014 Galla Horse Show på Gardehusarkasernen i Slagelse i anledning af Gardehusarregimentets 400-års jubilæum.

Ved gallashowet vil der være flere optrædener, heriblandt fra det danske OL-landshold i dressurridning. Ved showet deltager også internationale, militære rytterenheder fra blandt andet Polen, England og Frankrig. Danske militære musikkorps vil desuden fremføre musikstykker.

Gardehusarregimentet kan dateres tilbage til Christian IV’s oprettelse af en national milits den 17. november 1614. Siden er regimenter blevet oprettet, nedlagt og sammenlagt. Seneste sammenlægning fandt sted i 2001, hvor Gardehusarregimentet, Danske Livregiment og Sjællandske Livregiment blev slået sammen på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

400-året for Gardehusarregimentet bliver markeret ved forskellige arrangementer. Blandt andet afholdes en 400-års parade samt en gallafest senere på året. Prinsesse Benedikte vil være til stede ved Galla Horse Show kl. 19.30.

 
Yderligere oplysninger

Læs mere om H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Læs mere om Galla Horse Show.