Påskegudstjeneste

H.M. Dronningen er fredag den 18. marts 2016 til stede ved Det Kgl. Vajsenhus' påskegudstjeneste i Christiansborg Slotskirke.

Christiansborg Slotskirke. Foto: Thorkild Jensen ©

Det Kgl. Vajsenhus' påskegudstjeneste holdes traditionelt den sidste skoledag inden påskeferien, og er tidligere blevet afholdt i Helligåndskirken. I år finder gudstjeneste sted i Christiansborg Slotskirke, hvor skolens elever vil være til stede.

Under gudstjenesten vil skolens kor fra 5. og 6. klasse fremføre to sange.

Dronningen er protektor for Det Kgl. Vajsenhus, som er en privat grundskole grundlagt af Frederik IV i 1727. Skolen er i dag den ældste danske grundskole fra 0.-9. klasse. 

Yderligere oplysninger

Læs mere om H.M. Dronningen.

Læs mere om Det Kgl. Vajsenhus.