Pakning af Mary Fondens rygsække hos LEGO

Foto: Nikolai Linares, Scanpix

Torsdag den 27. marts 2014 deltager H.K.H. Kronprinsessen i pakningen af Mary Fondens rygsække til børn på krisecentre hos LEGO i Billund.

Siden 2008 har alle børn på krisecentre i Grønland, Danmark og på Færøerne fået en rygsæk med praktiske fornødenheder og legetøj. I samarbejde med Ole Kirk's Fond og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre står Mary Fonden bag uddelingen af rygsække. 

Rygsækkene er tilpasset både køn og forskellige alderstrin og indeholder eksempelvis tandbørste, hårbørste, håndklæde, drikkedunk, farver, bamser, bøger mv. 
Udover at rygsækkens indhold dækker praktiske behov, er den også en anledning for krisecentrenes børnepædagoger til at tale med børnene om deres oplevelser med volden. 

Pakningen af rygsækkene sker en gang årligt og foretages af pensionerede LEGO ansatte i Billund. I år deltager Kronprinsessen indledningsvist i pakningen af rygsække sammen med de tidligere LEGO ansatte. 

Yderligere oplysninger

Læs mere om H.K.H. Kronprinsessen.

Læs mere om Mary Fonden

Læs mere om LEGO Charity.

Presseinformation

Pressekontakt ved Mary Fonden
Kommunikationschef Heidi Krumhardt Mortensen e-mail hkm@maryfonden.dk eller tlf: 3025 3053.