Pre-Opening af Dansk KFUK’s julebazar i London

H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager fredag den 28. november 2014 i Pre-Opening af Dansk KFUK’s julebazar i London, England.
Dansk KFUK afholder hvert år julebazar, hvor der blandt andet sælges danske julevarer som kalenderlys, perbernødder og æbleskiver. Overskuddet fra julebazaren går til Dansk KFUK i London.
Dansk KFUK i London er et hostel, der har til huse i Hampstead, som unge danskere har mulighed for at benytte. Dansk KFUK i London fungerer også som rådgivningscenter, der blandt andet hjælper unge med job- og boligmuligheder i London. Dansk KFUK i London er en selvejende institution med en lokal bestyrelse og er underlagt Danske Sømands- og Udlandskirkers arbejde.
Prinsessen er protektor for Dansk KFUK i London og julebazaren er åben den 29.-30. november.
Læs mere om Dansk KFUK i London.
Læs mere om H.K.H. Prinsesse Benedikte.