Prinsgemalen genåbner SAS-rute til Shanghai

H.K.H. Prinsgemalen forestod i går torsdag den 1. marts genåbningen af SAS’ rute mellem København og Shanghai i SAS Loungen i Københavns Lufthavn.
Ruten har været nedlagt i fem år, og Prinsgemalen, SAS’ koncernchef Rickard Gustafson, Københavns Lufthavns adm. direktør Thomas Woldbye samt en større erhvervsdelegation var alle ombord på åbningsflyvningen, der afgik fra Københavns Lufthavn Kastrup i går kl. 17.40.
I forbindelse med genåbningsceremonien blev verdens største lykkekage på 6x2 meter fremstillet, og lufthavnens andre rejsende havde mulighed for at opleve en stor kinesisk drage til ære for, at det i år er dragens år i Kina.
Yderligere oplysningerI Shanghai åbner H.K.H. Prinsgemalen mandag den 5. marts Dansk Industris seminar "Danish Design Day".
Ved seminaret vil Prinsgemalen besøge en række danske designvirksomheders stande og om aftenen deltage i en gallamiddag.