Program for besøg i Nepal

H.K.H. Prins Joachim besøger som protektor for CARE Danmark udviklingsprojekter i Nepal den 24. februar - 6. marts 2017.

H.K.H. Prins Joachim i Nepal i 1991. Foto: Scanpix ©

For 25 år siden rejste H.K.H. Prins Joachim på sin første protektorrejse for udviklingsorganisationen CARE Danmark til Nepal. Nu rejser Prinsen tilbage for at besøge nogle af de samme områder, der blev besøgt i 1991, og Prinsen skal derudover møde nogle af dem der i 2015 blev ramt af det ødelæggende jordskælv.

Nepal, der er et af verdens fattigste, besøgte Prins Joachim første gang som 22-årig i 1991. Siden har Prinsen været på 10 besøg i CARE Danmarks projektlande, senest i 2014 hvor turen gik til Laos.

På rejsen til Nepal skal Prinsen blandt andet besøge landbrug, hvor der arbejdes med at skabe elektricitet ved hjælp af vandløb og hvor lokalsamfundet styrker kvinder til selv at dyrke og producere grøntsager. Derudover vil Prins Joachim møde dele af befolkningen, der fortsat kæmper med konsekvenserne af det værste jordskælv i Nepal i 80 år, som ramte i april 2015. Prinsen vil også besøge nogle af de små landsbyer, hvor CARE hjælper befolkningen med at genopbygge marker og skaffe rent drikkevand og dermed komme på fode efter naturkatastrofen. 

PROGRAM

Fredag den 24. februar

Kathmandu

Middag på Hotel Soaltee Crown Plaza
Kl. 18.00

Prins Joachim deltager i middag med blandt andre repræsentanter CARE og repræsentanter fra den danske ambassade.

Lørdag den 25. februar

Karamdanda, Unnati og Sabal

Besøg ved Micro Hydropower Project
Kl. 11.00

Prinsen besøger Micro Hydropower project i Karamdanda, der har fået støtte til udvikling af nye energi-teknologier, så som Micro Hydropower. Micro Hydropower er en energiform, der skaber elektricitet ved hjælp af vandløb. Projektet har blandt andet hjulpet den lokale befolkning med at få adgang til elektricitet og har samtidig reduceret brugen af traditionelle brændstofformer, såsom diesel. Under besøget vil Prinsen blandt andet få forevist Micro Hydropower området.

Besøg ved Unnati
Kl. 12.30

Prinsen vil besøge projektet Unnati, der arbejder for at øge indtjeningen og levevilkårene hos mindre landbrug.

Besøg ved Sabal Project  
Kl. 15.00

Prinsen besøger projektet The Sustainable Action for Resilience and Food Security Program (Sabal), som støtter lokalsamfund i 11 distrikter i Nepal med blandt andet at øge befolkningens indkomst, særligt for udsatte mænd og kvinder. Projektet har desuden til formål at arbejde for at forbedre den generelle sundhed for blandt andre gravide kvinder og småbørn.

Søndag den 26. februar

Gorkha

Besøg ved Women Agriculture Cooperative
Kl. 11.00

Prinsen besøger Women Agriculture Cooperative, som blev stiftet i 2014, og hvis formål blandt andet er at styrke kvinder i lokalsamfundet, ved at motivere dem til at dyrke landbrug og selv producere grøntsager.

Besøg ved Gankhu Health Post
Kl. 15.00

Under besøget ved Gankhu Health Post vil Prinsen blandt andet besigtige drikkevands-faciliteterne, som var, og stadig er, en stor del af CARE’s nødarbejde efter jordskælvet i 2015. CARE Nepals Health Post arbejder for hjælpe de ramte områder, og leverer blandt andet shelter, rent drikkevand og mad.

Mandag den 27. februar

Bandipur

Besøg ved Siddhathaani CFUG
Kl. 10.00

Prinsen besøger befolkningsgruppen Siddhathaani Community Forest Users Group i Bandipur. Projektet arbejder blandt andet med at udbrede kendskabet til klimaforandringer såsom tørke og jordskred, og har derudover fokus på at skabe en modstandsdygtig lokalbefolkning.

Tirsdag den 28. februar

Syangja og Pokhara

Besøg ved Watershed Management Project
Kl. 10.30

Prinsen besøger CARE Denmark Upper Aandhikhola Watershed Management Project (UAWMP), og får blandt andet forevist jordskredsikringen. Prinsen besøgte også dette projekt for 25 år siden på sin første protektorrejse til Nepal for CARE Danmark.

Besøg ved Hariyo Ban project site
Kl. 14.45

Prinsen besøger Hariyo Ban Program, som er et initiativ, der skal gavne naturen og befolkningen i Nepal ved blandt andet at bevare Nepals skove og naturlige ressourcer. Hariyo Ban Programme bidrog efter jordskælvet i 2015 til retablering af de ramte områder omkring Nepals skove.

Onsdag den 1. marts

Pokhara

Besøg ved Baunnelek CFUG
Kl. 11.15

Prinsen vil under besøget ved Hariyo Ban’s Baunnelek Community Forest Users Group blandt andet få forevist drikkevands-faciliteterne, som er støttet af Hariyo Ban programmet. Ca. 60 husstande får gavn af drikkevands-faciliteterne samt af forbedret madlavnings-faciliteter og køkkenhaver.

Torsdag den 2. marts

Kathmandu

Rundvisning ved Patan Durbar Square
Kl. 17.00

Prinsen besøger området Patan Durbar Square, som er optaget på UNESCO liste over verdensarv. Området er desuden kendt for den nepalesiske arkitektur.

Middag
Kl. 19.00

Prinsen deltager i middag med repræsentanter fra CARE Nepal.

Fredag den 3. marts

Siraha

Besøg ved Danida/CARE Denmark Project Right to Food
Kl. 15.15

Prinsen vil besøge projektet i Bhagwanpur og vil få lejlighed til at møde kvinder fra lokalsamfundet. CARE Nepals projekt "Right to Food" har fokus på at styrke fattige og socialt udsatte kvindelige landmænds rettigheder til ’’right to food’’. Projektet har desuden til formål at  styrke kvindernes kendskab til klimaforandringer.

Lørdag den 4. marts

Bardibas

Besøg ved Churia Project
Kl. 08.00

Prinsen besøger Churia Watershed Mangement Project, som blandt andet har til formål at forbedre levevilkårene for fattige og udsatte mennesker i området Churia Hills. Prinsen vil desuden blive præsenteret for plantemiljøet og vandløbet ved områderne Churia og Terai.

Søndag den 5. marts

Kathmandu

Besøg ved EGHR project
Kl. 08.30

Prinsen vil besøge EGHR projektet, der har fokus på at støtte og styrke det nepalesiske politi, Armed Police Force og Ministry of Forest and Soil Conservation med henblik på at forbedre menneskerettighederne og samtidig forhindre tortur og nedværdigende behandling af Nepals befolkning.