Uddelinger fra Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond

Amalienborg, den 18. oktober 2011

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har ved et fondsbestyrelsesmøde i oktober 2011 foretaget følgende uddelinger:

KFUMs Soldaterhjem: Støtte til etablering af faciliteter/bosteder til hjemvendte soldater på KFUMs Soldaterhjem - med særlig fokus på Høvelte Soldaterhjem.

200.000 kr.

Danmarks Rockmuseum: Støtte til etablering af Danmarks Rockmuseum, som skal ligge i Roskilde.

150.000 kr.

AIDS-Fondet: Støtte til AIDS-Fondets arbejde for hiv-smittede børn og unge med mobilt ambulatorium for unge.

100.000 kr.

Danske Handicaporganisationer: Støtte til etablering af "Parken for alle", placeret ved siden af Handicaporganisationernes Hus i Høje-Taastrup Kommune.

100.000 kr.

Danske Hospitalsklovne: Støtte til Danske Hospitalsklovnes arbejde for at sprede glæde blandt børn på danske hospitaler.

100.000 kr.

Det Danske Kulturinstitut: Støtte til gennemførelse af kulturelle aktiviteter i Bruxelles i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2012.

100.000 kr.

Haslund Film ApS: Støtte til bearbejdelse af filmen "Ekspeditionen til Verdens Ende". - En dokumentar fra Nordøstgrønland.

100.000 kr.  

Øst for Paradis i Århus, Café biografen i Odense, Biffen i Aalborg: Støtte til digitalisering af provinsens 3 største Art Cinemas, i alt 12 biografsale.

75.000 kr.  

Musikskoledage i Tivoli: Støtte til afholdelse af de 22. MUSIKSKOLEDAGE i TIVOLI.

60.000 kr.  

Museum Østjylland: Støtte til udstillingen "Skal vi lege?" på Museum Østjylland Randers/Djursland.

15.000 kr. Der blev på mødet i alt bevilliget 1.000.000 kr.