Udgivelse af bogen "Da kvinderne blev riddere"
Den 22. oktober 1951, for præcis 75 år siden, blev de første kvinder dekoreret med Dannebrogordenens ridderkors, efter at Frederik 9. den 10. oktober 1951 havde underskrevet det reskript, der gjorde det muligt at tildele kvinder Dannebrogordenen. Indtil da havde kvinder kunnet modtage medaljer, men ikke ordener.
I anledning af 75-året udgiver Ordenskapitlet bogen Da kvinderne blev riddere. Historien om Dannebrogordenens første kvinder. Bogen fortæller historien bag beslutningen, om daværende justitsminister Helga Pedersens centrale rolle i sagen og om beslutningens modtagelse i offentligheden. Som noget helt særligt offentliggøres for første gang levnedsbeskrivelser fra otte af de kvinder, som først modtog en orden. Ordenskapitlet har en stor samling af levnedsbeskrivelser fra dekorerede personer, som fortæller en helt særlig Danmarkshistorie fortalt fra et personligt perspektiv. De otte levnedsbeskrivelser, der publiceres i bogen, giver – med kvindernes egne ord – et sjældent indblik i kvindernes liv og karriere.
Bogen er skrevet af kgl. ordenshistoriograf Ronny Skov Andersen og produceret af Sebro Publishing. Bogen kan bestilles hos boghandlerne og købes via Forlaget Plenums webshop.