På denne side kan alle der beskæftiger sig redaktionelt med Kongehuset som stofområde tilgå de seneste pressemeddelelser og pressefotos.
Pressetelefon og mediehenvendelser
Tlf.: +45 33 40 39 00
Pressetelefonen besvares dagligt af Kommunikationsafdelingen i almindelig kontortid kl. 9.00–16.30.
Uden for dette tidsrum henvises alle henvendelser til e-mail: kom@kongehuset.dk. I helt ekstraordinære tilfælde, hvor en pressehenvendelse ikke kan afvente næste hverdag, kan der sendes en SMS til telefonnummer +45 40 42 36 01. Pressevagten vil herefter vurdere, om henvendelsen kræver et svar uden for kontortid.
Anmodninger om interviews og generelle pressehenvendelser bedes sendt til e-mail: kom@kongehuset.dk. Ved spørgsmål af anden karakter, henvises der venligst til Hoftelefonen på tlf.: +45 33 40 10 10.
Pressetelefonen modtager kun presse- og mediehenvendelser. Almindelige borgerhenvendelser sendes til hoftelefonen@kongehuset.dk.
Kongehusets Kommunikationsafdeling
Kongehusets Kommunikationsafdeling varetager formidlingen af Kongehusets virke, hvilket berører alt fra håndtering af mediehenvendelser til rådgivning af den kongelige familie og varetagelse af det redaktionelle arbejde på Kongehusets digitale platforme.
Pressefotos
I forbindelse med redaktionel omtale kan der i Mediebanken downloades fotos til redaktionelt brug. Retningslinjer for brug skal altid følges.
Ved ønske om fotos af kongelige slotte og residenser henvises der til Slots- og Kulturstyrelsen, som forvalter de statslige slotte, kulturejendomme og haveanlæg. Slots- og Kulturstyrelsen stiller pressefotos til rådighed, der frit må benyttes. Se fotos og retningslinjer for download på styrelsens hjemmeside.
Den Kongelige Samling og Forsvaret tilbyder pressefotos af henholdsvis historiske bygninger og Forsvarets køretøjer, og tilbyder herunder pressefotos til redaktionel omtale af blandt andet de kongelige residensslotte og Kongeskibet Dannebrog.