Pressemeddelelse: H.M. Dronningen modtog Statsministeren

Den 6. juni 2019 kl. 11.00 modtog Hendes Majestæt Dronningen statsminister Lars Løkke Rasmussen. Efter at have redegjort for valgresultatet, indgav Statsministeren regeringens afskedsbegæring og tilrådede, at repræsentanter for de politiske partier fik lejlighed til at udtale sig om den forestående regeringsdannelse.

De politiske partiers repræsentanter er herefter blevet anmodet om at give møde på Amalienborg fra kl. 14.00.

Henning Fode
Kabinetssekretær