Privat til redaktionerne: Dronning Ingrids Hæderslegat 2022

Den 29. november 2021 klokken 11.00 vil H.K.H. Prinsesse Benedikte afsløre legatmodtagerne af Dronning Ingrids Hæderslegat 2022 på et pressemøde, der afholdes i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Legaterne uddeles hvert andet år til to yngre kunstnere inden for dans og musik, og i forbindelse med pressemødet vil næste års legatmodtagerne kort optræde med deres respektive kunstarter.

Dronning Ingrids Hæderslegat, der siden 2005 er uddelt hvert andet år, uddeles denne gang for sidste gang. For at markere dette har Hendes Majestæt Dronningen sammen med sine søstre Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie besluttet at benytte Amalienborgs fire palæer til en tv-transmitteret festforestilling i ballettens og musikkens tegn. Forestillingen vil kunne ses i et gallashow på TV 2 den 27. marts 2022.

Presse, der ønsker at dække pressemødet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, skal sende ønske om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer til Kongehusets Kommunikationsafdeling på e-mail kom@kongehuset.dk senest fredag den 26. november klokken 12.00. Svar modtages samme dag.

Lene Balleby
Kommunikationschef