Privat til redaktionerne: Første skoledag for D.K.H. Prins Vincent og Prinsesse Josephine og H.H. Prinsesse Athena

Deres Kongelige Højheder Prins Vincent og Prinsesse Josephine begynder i 0. klasse på Tranegårdskolen i Hellerup tirsdag den 15. august. I den forbindelse vil der være mulighed for fotografering inden afgang fra Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg, hvor Kronprinsparret vil komme ud foran Palæet sammen med deres to yngste børn kl. 9.15. Mødetid er kl. 9.00.

Hendes Højhed Prinsesse Athena begynder i 0. klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup fredag den 11. august. I den forbindelse vil der være mulighed for fotografering inden afgang fra Emiliekildevej 19A, Klampenborg, kl. 8.30, hvor H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie vil komme ud foran hjemmet sammen med deres datter. Mødetid er kl. 8.10.

Med disse fotomuligheder er ønsket, at de kongelige børns første skoledag holdes så privat som muligt og med respekt for de kommende klassekammerater og deres familier.

Presse, der ønsker at dække begivenhederne, bedes tilmelde sig med navn, stilling og medie via kom@kongehuset.dk senest torsdag den 10. august 2017 kl. 10.00. Pressekort skal medbringes på dagen.


Lene Balleby
Kommunikations- og pressechef