Pressemeddelelse: Kongerunde III
Hans Majestæt Kongen modtog i aften kl. 20.30 forhandlingslederen, Venstres formand Troels Lund Poulsen, der oplyste, at det ikke har været muligt at danne en regering inden for rammerne af det mandat, forhandlingslederen modtog efter kongerunden fredag den 8. maj 2026.
Kongen havde herefter en samtale med fungerende statsminister Mette Frederiksen, der under henvisning til, at det ikke havde været muligt for forhandlingslederen, Venstres formand Troels Lund Poulsen at danne en regering, tilrådede Kongen, at repræsentanter for de politiske partier på ny indkaldes med henblik på at udtale sig om, hvem det nu bør overdrages at lede forhandlingerne om dannelse af en regering.
De politiske partiers repræsentanter vil herefter blive anmodet om at give møde i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg i morgen lørdag den 23. maj 2026 fra kl. 11.00.
Christian Schønau
Hofmarskal