Pressemeddelelse: Regeringsdannelse

Efter at repræsentanter for de politiske partier i det nye Folketing lørdag den 23. maj 2026 havde haft lejlighed til at udtale sig om den forestående regeringsdannelse, anmodede Hans Majestæt Kongen, på den fungerende statsministers råd, fungerende statsminister Mette Frederiksen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af bl.a. Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

Forhandlingslederen, fungerende statsminister, Mette Frederiksen, har her til aften, mandag den 1. juni 2026, på Kongeskibet Dannebrog, orienteret Hans Majestæt Kongen om, at hun har gennemført forhandlinger med repræsentanter for partierne i Folketinget og oplyst, at der under hendes ledelse vil kunne dannes en regering bestående af repræsentanter for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre, som støttes af et flertal i Folketinget.

Den fungerende statsminister har under henvisning hertil tilrådet Hans Majestæt Kongen, at det overdrages hende at danne en regering bestående af repræsentanter for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre.

Hans Majestæt Kongen har herefter opfordret fungerende statsminister Mette Frederiksen til at danne en sådan regering.

Det forventes, at Hans Majestæt Kongen modtager den nye regering på Amalienborg onsdag den 3. juni 2026 om formiddagen.


Christian Schønau
Hofmarskal