Privat til redaktionerne: Akkreditering til H.M. Dronningens nytårstale

H.M. Dronningen holder nytårstale fredag den 31. december 2021 kl. 18.00 fra Christian IX’s Palæ, Amalienborg.

Pool (få pladser): Fotomulighed i forlængelse af nytårstalen.

Mødetid: Kl. 17.30 ved hovedporten til Christian IX’s Palæ, Amalienborg, hvor der vil være sikkerhedstjek ved PET.

Ansøgning om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer sendes til kom@kongehuset.dk senest tirsdag den 28. december 2021 kl. 10.00. Akkrediteret presse får direkte besked samme dag. Presse-ID og gyldigt coronapas skal medbringes og forevises på dagen, og der opfordres til at akkrediteret presse derudover lader sig kvikteste for COVID-19 umiddelbart før ankomst. Presse, der ikke er akkrediteret, vil ikke få adgang.

Talen udsendes ikke klausuleret på forhånd, men vil være tilgængelig på Kongehusets hjemmeside www.kongehuset.dk umiddelbart efter, den er holdt.

Lene Balleby
Kommunikationschef