Privat til redaktionerne: Akkreditering til Nytårstale 2023 og Nytårstaffel og -kure 2024

Hermed følger retningslinjer og muligheder for pressen i forbindelse med H.M. Dronningens nytårstale den 31. december 2023 samt nytårstaffel og -kure den 1., 3. og 4. januar 2024.

Bemærk venligst, at deadline for ansøgning om akkreditering til alle arrangementer er mandag den 18. december 2023 kl. 12.00.

 

Nytårstalen den 31. december 2023

H.M. Dronningen holder nytårstale søndag den 31. december 2023 kl. 18.00 fra Christian IX’s Palæ, Amalienborg. 

Pool (begrænset plads): Fotomulighed i forlængelse af nytårstalen.

Mødetid: Kl. 17.30 ved hovedporten til Christian IX’s Palæ, Amalienborg, hvor der vil være sikkerhedssweeping ved PET.

Ansøgning om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer (tlf. og e-mail) sendes til kom@kongehuset.dk senest mandag den 18. december 2023 kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked senest onsdag den 20. december 2023. Pressekort skal medbringes. Presse, der ikke er akkrediteret, vil ikke få adgang.

Talen vil være tilgængelig på Kongehusets hjemmeside, www.kongehuset.dk, umiddelbart efter, den er holdt.

 

Nytårstaffel og -kur den 1. januar 2024

H.M. Dronningen er vært ved nytårstaffel og -kur mandag den 1. januar 2024 kl. 20.00 i Christian VII's Palæ på Amalienborg, hvor også D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte vil være til stede. Gæsterne ankommer fra kl. 18.50.

Deltagere: Regeringen, Folketingets formand og øvrige repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet.

Der vil være tre pressepools, som ansøges på forhånd. Det er ikke muligt at flytte sig mellem de tre positioner.

Pool 1 (begrænset plads): På slotspladsen ved indgangen til Vestibulen, hvortil gæsterne ankommer kl. 18.50-19.25 og den kongelige familie i tidsrummet kl. 19.30-19.40.

Pool 2 (begrænset plads): I Vestibulen, hvortil gæsterne og den kongelige familie ankommer, og Den Kongelige Livgarde inspiceres.

Pool 3 (begrænset plads): Ved hovedtrappen, hvor gæsterne passerer i tidsrummet kl. 18.50-19.25.

Mødetid for alle pools: Akkrediteret presse kan tage opstilling på Amaliegade overfor Det Gule Palæ. Sikkerhedssweeping ved PET påbegyndes kl. 17.50 i den opstillede rækkefølge.

Ansøgning om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer (tlf. og e-mail) sendes til kom@kongehuset.dk senest mandag den 18. december 2023 kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked senest onsdag den 20. december 2023. Pressekort skal medbringes. Presse, der ikke er akkrediteret, vil ikke få adgang.

Gæstelisten lægges på Kongehusets hjemmeside, www.kongehuset.dk, den 1. januar 2024 kl. 18.50 samt menu- og musikprogram kl. 20.00.

 

Nytårskur den 3. januar 2024, Amalienborg

H.M. Dronningen afholder nytårskur med deltagelse af Kronprinsparret onsdag den 3. januar 2024 kl. 9.50 i Christian VII's Palæ på Amalienborg. Gæsterne ankommer fra kl. 9.30.

Deltagere: Højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps.

Pool (begrænset plads): Pressen kan stå i et anvist område i hovedporten, hvortil gæsterne ankommer. Det vil ikke være muligt at dække Dronningen og Kronprinsparrets ankomst.

Mødetid: Kl. 9.15 ved hovedporten til Christian VII’s Palæ, Amalienborg.

Ansøgning om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer (tlf. og e-mail) sendes til kom@kongehuset.dk senest mandag den 18. december 2023 kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked senest onsdag den 20. december 2023. Pressekort skal medbringes. Presse, der ikke er akkrediteret, vil ikke få adgang.

 

Nytårskur den 3. januar 2024, Christiansborg Slot

Diplomatiet deltager i nytårskur onsdag den 3. januar 2024 kl. 11.30 på Christiansborg Slot, hvor H.M. Dronningen og Kronprinsparret vil være til stede. Gæsterne ankommer fra kl. 10.50.

Deltagere: Det herværende diplomatiske korps' missionschefer med ægtefæller samt sideakkrediterede ambassadører med ægtefæller.

Der vil være to pressepools. Presse med adgang til begge pools ledes fra Pool 1 til Pool 2.

Pool 1 (begrænset plads): Drabantsalen, hvortil gæster og den kongelige familie ankommer i tidsrummet kl. 10.50-11.30.

Pool 2 (begrænset plads): Balkonen i Riddersalen, hvor der må fotograferes under præsentationen af diplomaterne. Derefter forlader journalister og fotografer Christiansborg Slot ca. kl. 12.00.

Mødetid: Kl. 9.45 ved Dronningeporten, Prins Jørgens Gård, Christiansborg Slot, hvor der vil være sikkerhedssweeping ved PET.

Ansøgning om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer (tlf. og e-mail) sendes til kom@kongehuset.dk senest mandag den 18. december 2023 kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked senest onsdag den 20. december 2023. Pressekort skal medbringes. Presse, der ikke er akkrediteret, vil ikke få adgang.

 

Nytårskur den 4. januar 2024, Christiansborg Slot

Der holdes nytårskur med deltagelse af H.M. Dronningen og Kronprinsparret torsdag den 4. januar 2024 fra kl. 9.30 på Christiansborg Slot. Gæsterne ankommer i tidsrummet kl. 9.00-12.45.

Deltagere: Officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner.

Pool (begrænset plads): I Drabantsalen, hvortil gæsterne (I., II. og III. rangklasse) og den kongelige familie ankommer i tidsrummet kl. 9.00-10.30. Der er ikke yderligere mulighed for fotografering inde på slottet. Repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner kan fotograferes fra en position i Indre Slotsgård efter kl. 10.30.

Mødetid: Kl. 7.30 ved Dronningeporten, Prins Jørgens Gård, Christiansborg Slot, hvor der vil være sikkerhedssweeping ved PET.

Ansøgning om akkreditering med navn, stilling, medie og kontaktinformationer (tlf. og e-mail) sendes til kom@kongehuset.dk senest mandag den 18. december 2023 kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked senest onsdag den 20. december 2023. Pressekort skal medbringes. Presse, der ikke er akkrediteret, vil ikke få adgang.

 

Karetkørsel

H.M. Dronningen eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskorte i guldkaret torsdag den 4. januar 2024 kl. 9.10 fra Amalienborg til Christiansborg Slot og ca. kl. 13.30 fra Christiansborg Slot til Amalienborg.

 

Lene Balleby
Kommunikationschef