Kære alle sammen

Mange tak for invitationen til at holde årets båltale i Skagen. Det var – for nu at sige det lidt jysk – et godt tilbud, som jeg ikke kunne afslå.

Lige siden jeg kom til Danmark, har den danske fejring af midsommer været en af mine yndlingstraditioner, men det er første gang, at jeg er med til at fejre Sankt Hans-aften her i Skagen. Og jeg må sige, at aftenen lever op til sit gode rygte!

Der hviler en særlig skønhed over Skagen. Om sommeren er dagene lidt længere i Skagen end i resten af landet. Tænk at man inden for blot seks timer her fra dette sted kan se solen gå ned og stå op igen. Det er en forunderlig og foranderlig skønhed, som skabes, hvor de to have mødes helt oppe mod nord – ganske kort herfra.

Men Skagen er ikke bare et punkt langt mod nord. Byen er også et samlingspunkt. Og det har den været i mange, mange år.

I 1800-tallet søgte kunstnere sammen i byen for at lade sig inspirere af Skagens smukke natur – og af hinanden. Man kalder Nordjylland for ”Lysets Land”, og målinger har vist, at der faktisk er mere lys på stranden i Skagen end andre steder. Og at lyset kommer fra flere vinkler end i resten af landet. Netop ønsket om at se verden i et nyt lys, var det, der førte kunstnerne til Skagen. Men det var også det, der førte dem til at rejse videre ud i verden. De søgte til udlandet – især til Paris – på jagt efter ny inspiration, nye motiver, nye indtryk.

På Skagens Museum kan man i øjeblikket se en fantastisk udstilling, som netop handler om forholdet mellem P.S. Krøyer og en række af den franske kunstscenes store malere. Sidste år blev Krøyer med stor succes introduceret for det franske publikum i Paris, og nu er det så franskmændenes tur til at komme på besøg her i Skagen. Og hvilket besøg!

I øjeblikket hænger et af verdens mest berømte malerier, Claude Monets ”Impression, soleil levant” (på dansk: ”Indtryk, Solopgang”) på museet. Maleriet har givet navn til kunstretningen impressionisme, og det lånes meget sjældent ud. Det er lidt som at have besøg af en rockstjerne!

En udstilling som denne kommer naturligvis ikke dumpende ned fra himlen, men er resultat af et flerårigt forskningsbaseret samarbejde mellem Skagens Museer og det franske Musée Marmottan Monet. Samarbejdet er et fremragende eksempel på, hvad der kan ske, når kulturinstitutioner mødes på tværs af landegrænser for at lære af hinanden.

I dag har jeg som særlig kulturrepræsentant for den danske ambassade i Frankrig haft fornøjelsen af at deltage i et internationalt symposium her i Skagen sammen med vores kulturminister og en række franske og danske museumsfolk.

Jeg tør godt dele symposiets hovedkonklusion med jer: At kulturmøder på tværs af landegrænser er berigende for kunsten, fordi kulturmøder kan udfordre, inspirere og udvikle os som mennesker. Kort sagt: Det gør os klogere.

Det er ikke altid nemt at bygge bro mellem to kulturer. Tro mig – sådan er det også nogle gange hjemme hos os! Men det er også min personlige erfaring, at det er en gave at lære flere kulturer, flere sprog og flere livsperspektiver at kende.

Kultur er stærkest, når den fungerer som et bindeled mellem mennesker. Lige som sproget kan kulturen binde os sammen i et fællesskab – hvad enten man samles om billedkunst, musik, madkultur – eller om sport.

Som mange af jer sikkert har opdaget, er det ikke kun her mod nord, at vi denne sommer kan fejre en ekstraordinær dansk-fransk kulturbegivenhed. Om kun en uges tid rammer Tour de France de danske veje i den østlige og sydlige del af Danmark. Det gør mig stolt. Både som dansker og som franskmand!

Ofte er det de helt enkle ting her i livet, som samler os. Et bål. En sang. En solnedgang. Sådan var det for Skagensmalerne for 150 år siden. Og sådan er det i aften her på Sønderstrand.

Om lidt skal vi synge Drachmanns ”Midsommervise”. Den er i mine ører én af de mest stemningsfulde sange, vi har herhjemme. Men der er én af sangens linjer, som griber mig særligt om hjertet for tiden, og det er når vi synger: ”Vi vil fred her til lands”.

I en tid hvor ufreden hærger her i Europa, og hvor så mange af vores medmennesker lider nød, føler jeg en dyb taknemmelighed for fællesskabet her i aften.

Lad os sammen hylde freden og glædes over fællesskabet – lige her, lige nu – og lad os ønske hinanden en god Sankt Hans.

 

(Det talte ord gælder)