”Sorgen er en uundværlig del af kærligheden. Man kan ikke elske et menneske og så sige: ”Det gør ikke noget, du ikke længere er her. Sorgen er kærlighedens pris.”

Sådan sagde afdøde præst, forfatter og foredragsholder Johannes Møllehave. 

Han sagde også, at kærligheden er sorgen værd. For selv om det kan være svært at finde mening i at miste en, man elsker, så er der altid mening i at elske den, man har mistet. 

I dag fejrer vi, at Børn, Unge & Sorg gennem 25 år har arbejdet for, at sorg ikke får lov til at ødelægge børn og unges liv. 

I 25 år har I skabt håb gennem samtaler, støtte og høj faglighed. Hos jer har professionelle og frivillige mødt tusindvis af børn og unge med respekt og omsorg. 

Her kan børn og unges sorg få lov til at fylde uden at tage over. 

Gennem 25 år har I kæmpet for, at børn og unge, der mister, ikke også mister sig selv. 

Børn og unge kontakter jer, når deres mor, far, søster eller bror er alvorligt syg eller er død. Ikke to historier er ens, men fælles for alle er, at det med Møllehaves ord ’gør noget’ at miste. Det gør ondt, og mange føler sig alene med sorgen. 

For ét er savnet, tankemylderet og de tunge følelser. Noget andet er den tvivl og tavshed, de efterladte børn og unge ofte møder fra deres omgivelser. Ikke fordi der mangler medfølelse, men fordi de fleste af os – uanset alder – har det svært med den usikkerhed og magtesløshed, som døden konfronterer os med.

Vi kender det nok alle sammen i en eller anden udstrækning: Hvad siger man til et menneske, der lige har mistet? 

Vi vil så gerne sige noget, der trøster, skaber mening og giver håb, men ordene rækker ikke rigtigt. I mødet med døden og sorgen er der intet, vi gør eller siger, der kan fjerne smerten, og i hvert fald ikke noget, der kan bringe den afdøde tilbage. 

Men vi kan gøre noget.

Det er en velment misforståelse at ville skåne børn og unge i sorg. Men det, de har brug for, er nogen, der kan rumme dem, nogen, de kan dele deres tanker og følelser med, og nogen, der bare lytter og er der for dem. 

De har brug for vores hjælp til at holde fast i at mindes de døde. 

Det værste, vi kan gøre, er ikke at gøre noget.

Da jeg i 2013 blev protektor for Børn, Unge & Sorg, overværede jeg den specialiserede sorgterapi for unge, der havde mistet en eller begge forældre. 

Det var en på alle måder stærk oplevelse, og selv om det var hjerteskærende at være vidne til de unges sorg, så var det også livsbekræftende at mærke den styrke, de fandt i at dele den med hinanden. Der var en enorm omsorg i deres vilje til at bære det ubærlige sammen. 

Nogle år senere fik jeg mulighed for at tale med nogle af de unge fra sorggruppen. Deres sorg var ikke forsvundet, men den var forandret. Fra noget voldsomt og altoverskyggende til et vemod, der af og til bankede på. Det minder mig om min egen sorg, som jeg har med mig i mit liv. 

Alle, der har mistet, ved godt, at sorgen ikke går over, men de fleste lærer at leve med den – og som regel bliver den lettere at leve med. Med tiden giver smerten ved tabet mere plads til taknemmeligheden over den tid, man nåede at have sammen.

Når vi mindes de døde, er det, som om de lige hilser på. Vi bærer dem med os ved at huske dem, tale om dem og gøre ting, som vi har gjort sammen med dem. Det kan være et udvalgt sted, som bringer os tæt på dem, og det kan være en pause i det fri, der giver plads til at mindes. 

Jeg har selv stor glæde af naturen. Jeg føler en særlig ro og forbundethed, når jeg er under åben himmel. Og jeg er ikke alene, for forskning viser, at naturen beroliger vores nervesystem og mindsker stress.

Derfor er det også helt rigtigt, at Det Nationale Sorgcenter har inviteret naturen ind i sorgarbejdet.

Personligt ser jeg frem til at opleve Hjerterummet, som ligger her inde ved siden af. I det rum har naturen fået en hovedrolle i indretningen, der både rummer en hyggelig lille skov og et mindetræ badet i ovenlys. 

Mindetræet – som jeg første gang oplevede ved åbningen af sorgcenteret i Vejle – er et træ, hvorpå børn og voksne kan hænge en hilsen til én, de har mistet. Det er en fin lille symbolsk handling, som kan have stor betydning.  

Jeg ved, at I i Det Nationale Sorgcenter arbejder ihærdigt på også at kunne starte sorgfællesskaber i naturen. Et arbejde, som jeg ser frem til at følge. 

I 25 år har Børn, Unge & Sorg hjulpet børn og unge, der oplever, at de vigtigste mennesker i deres liv bliver alvorligt syge eller dør. Siden 2017 som en del af Det Nationale Sorgcenter, der i dag arbejder tæt sammen med aktører som Kræftens Bekæmpelse, Skyggebørn, Foreningen Mistet Barn og Enhed for Sorgforskning på Aarhus Universitet. 

I når ud til flere og flere, og det glæder mig meget, at også grønlandske børn og unge fremover får gavn af jeres specialiserede sorgterapi. At få et rum for og et sprog for sorgen kan gøre en verden til forskel.  

Det gør noget, når dem, vi elsker, dør fra os. Det gør ondt, og det ryster vores fundament. Det kan vi ikke ændre på, men vi kan sørge for, at ingen føler sig alene med deres sorg. 

Tillykke med jubilæet og tak for alt det, I gør for os alle sammen.

(Det talte ord gælder)