I dag fejrer vi Psykiatrifondens 30-års jubilæum.

Gennem tre årtier har I kæmpet for at skabe bedre vilkår for mennesker med psykiske sygdomme og for et mere oplyst og rummeligt samfund. 

Ved at udbrede viden, skabe forståelse og ikke mindst give ordet til dem, det handler om.

Hver en stemme gør indtryk og nuancerer og udvider vores billede af, hvad det vil sige at leve med en psykisk sygdom.   

Jeres motto er ”Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv”. På det nye Mary Elizabeths Hospital for børn, unge og gravide – som jeg også er tilknyttet – lyder en tilsvarende grundtanke ”Livet skal leves – også når vi er syge”. 

Budskabet er det samme, det handler om, at vi først og fremmest er mennesker, der ikke kun skal overleve, men leve. På trods af og på tværs af sygdomme.

Jeg har nu været protektor for Psykiatrifonden i mere end 20 år. Det var en af de første protektioner, jeg sagde ja til. Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig, er, hvor komplekst og bredt et felt, psykisk sygdom udgør.

For det første er der de mange forskellige diagnoser, som bevæger sig fra det lette og forbigående til det alvorlige, langvarige og til tider livsvarige. 

For det andet er én depression ikke en andens depression. Én spiseforstyrrelse er ikke en andens spiseforstyrrelse. Én psykose ikke en andens psykose. Hver oplevelse med en psykisk sygdom er sin egen. 

Derfor har jeg også lært mest ved at tale med mennesker, der har delt deres oplevelser og livtag med sindets sårbarhed. Fælles for dem, jeg har mødt, har været betydningen af at indgå i åbne, inddragende og respektfulde fællesskaber, hvor de har følt sig trygge og værdsatte. 

Deres fortællinger har mindet mig om, at den samme diagnose kan komme til udtryk på et væld af måder og kan håndteres på lige så mange. 

For nogle har naturen og fysisk aktivitet en lindrende virkning – det kender jeg fra mig selv. Hvis mit sind driller mig, finder jeg ro i at få pulsen op under åben himmel. 

For andre er behandling i psykiatrien livsforandrende. Men for de fleste er en kombination det bedste – og hver må finde sin vej. 

Som protektor har jeg også forstået vigtigheden af at få den rette hjælp tidligt. Psykiske problemer har det med at blive forværret, hvis der ikke bliver taget hånd om dem. Også den dagsorden har I i Psykiatrifonden været bannerfører for. 

Og det nytter. Jeg oplever, at vi er mere optaget af mental sundhed og psykiske problemer end tidligere. Egenomsorg handler ikke længere kun om fysisk velvære, men også om at passe på sindet.

Vi sætter i højere grad ord på vores indre liv, når det udfordrer os, og den åbenhed skaber rum for medfølelse med dem, der har det sværest. Vi bliver stadig klogere på, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at være medmenneskelig.

Elefanten i rummet er trådt frem i lyset – i aften har den endda indtaget scenen i ikke bare én, men to smukke versioner.

I har kastet lys på elefanten, inviteret den ind i samtalen og mindet om igen og igen, at ingen af os kommer igennem et liv uden at støde på elefanten. 

Måske bliver vi selv syge, eller også gør nogle af vores nærmeste. Så vi kan lige så godt se elefanten i øjnene, tale åbent om den og gøre vores til, at den ikke står i vejen for et godt liv. 

Vores tilgang til psykiske sygdomme har flyttet sig de sidste 30 år. Vi er ikke i mål, men vi er på vej, blandt andet takket være Psykiatrifondens vedholdende og værdifulde arbejde. 

Stort tillykke med jubilæet.

(Det talte ord gælder)