God offentlig ledelse handler om at sætte retning og skabe resultater sammen med andre – til gavn for det samfund, som vi alle er en del af.

I er ansat til at tjene den danske befolkning – det kan jeg relatere til. 

Jeres arbejde og jeres medarbejderes arbejde er meningsfuldt og betydningsfuldt.

I er forpligtet af noget fælles – en væsentlig opgave, der ikke er blevet mindre af, at vi lever i en uforudsigelig tid. 

Jeres dagligdag byder måske på nye overvejelser a la:
Er det sikkert at bruge vores it-løsninger? Hvordan skaber vi tryghed for vores borgere? Hvad kan vi gøre for at opretholde motivationen og engagementet blandt de ansatte?

Verden er under forandring. Globalt og nationalt.

Normalt siger vi, at det kan være godt at ride stormen af. Ligge for anker, til vinden har lagt sig. 

Men hvis vindforholdene ændrer sig mere varigt, og vejrprognoserne bliver ved med at slå fejl – så er der ikke andet for end at hive ankeret op, gå i gang med at indhente nye erfaringer og lære at føre skib under forandrede forhold. 

Forskning viser, at en typisk reaktion som kaptajn på det skib er følelsen af afmagt eller behovet for kontrol – eller en uskøn blanding af begge dele. 

Den ene dag mærkes det måske som en trang til at trække sig, fordi beslutninger, der før gav mening, nu virker nytteløse. Den næste dag ånder man medarbejderne i nakken, mens man kigger dem over skulderen for at skabe orden i kaos.

Det er normalt at reagere med understyring eller overstyring. Men der er brug for noget andet.  

I en forandret virkelighed, hvor de vante og velafprøvede metoder ikke længere rækker, er ledere nødt til løbende at aflæse situationen og tage mindre afprøvede og mere risikofyldte beslutninger. 

Usikre valg er bedre end at lade stå til.

Med fare for at bruge en tyndslidt frase, så er det lidt som at bygge skibet, mens det sejler. 

Det er ikke nogen nem øvelse.

Men risikoen rummer også et parathedspotentiale. Når usikkerheden vokser, kan det vække viljen til at tænke nyt, til at trække på andre kompetencer og afprøve alternative tilgange. Den vilde ide, der blev arkiveret lodret i skuffen, bliver måske støvet af og set i et nyt lys.

I en foranderlig verden er der stadig brug for retning og resultater, men det handler om at tilpasse sig situationen mere end at tæmme den. 

At orientere sig, gøre sig erfaringer og stille sig lidt tættere sammen, fordi ansvaret kan føles tungere, når oddsene er usikre. 

Senere i dag er der paneldebat under overskriften ”Skal vi forstå alle forandringer som kriser?”. 

Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over den debat, men jeg er ikke i tvivl om, at forandringer kan være både nødvendige og nyttige. Og måske skal vi i virkeligheden øve os i også at se mulighederne i kriserne. 

Rigtig god konference.  

(Det talte ord gælder)