Hr. Præsident, fru Sirje Karis, deres Excellencer, mine damer og herrer

Det er en stor glæde for Dronning Mary og mig at være her i aften. Vi har set frem til at besøge jeres smukke land igen – nu som Kongepar.

Mit første minde om Estland er en børnesang. Jeg husker ikke længere ordene, men jeg husker Helga, min estiske barnepige, der sang for mig på sit modersmål og gengav glimt fra sit fødeland, som hun som barn var flygtet fra i forbindelse med 2. verdenskrig.

Sangen fra barndommen blev i min ungdom fulgt op af venskaber med estiske studerende på Aarhus Universitet. De var på udveksling i Danmark, og sammen vendte og drejede vi Estlands nyvundne selvstændighed og de mange indenrigs- og udenrigspolitiske opgaver forude.

Skæbnen ville, at mit første statsbesøg som Kronprins sammen med min mor, Dronning Margrethe, gik netop hertil, og da jeg satte fod på estisk jord, var det, som om de personlige og nationale bånd mellem vores to lande smeltede sammen.

Forbindelsen mellem Danmark og Estland var og er særlig. Tag nu bare Dannebrog, der ifølge legenden dalede ned fra himlen i 1219 lige herovre i Den Danske Konges Have. Den dag i dag er Dannebrog både Danmarks nationalflag og en del af Tallinns våbenskjold samt et af mange fælles historiske kapitler for vores to lande.

Hr. Præsident
De viste os i dag det imponerende mindesmærke for ofrene for kommunismen. Mange estere, også flere til stede her i aften, har familiemedlemmers navne indskrevet i de sorte vægge. Bag hvert navn er historien om et menneske, der havde modet til at tage kampen mod uretfærdigheden op – med livet som indsats.

Mindesmærkets høje mure foreviger de menneskelige skæbner og indrammer en sprække af lys i mørket. Monumentet er en fysisk manifestation af, at frihed aldrig kan tages for givet, men altid er en mulighed.

En påmindelse, som vi atter behøver.

Med krigen i Ukraine rasler en gammelkendt trussel med sablen. I kender den bedre end de fleste. I står forrest geografisk, men I står ikke alene. Sammenhold er vores største styrke – i Østersøen, i EU, i NATO. Og i det nordisk-baltiske samarbejde NB8, som Estland står i spidsen for i år.

Vi ser frem til jeres lederskab, som vi også har glæde af på andre områder. På imponerende kort tid er I blevet en af verdens mest digitaliserede nationer. En omstilling, der endnu en gang vidner om estisk snilde, viljestyrke og opfindsomhed.

En af kilderne til den særlige estiske formåen mødte vi tidligere i dag på den naturvidenskabelige legeplads Rakett69. Her er læring en leg, der fostrer seriøse færdigheder, som bliver til fordele for jeres land. For eksempel inden for cybersikkerhed, hvor I er helt i front. Jeres ekspertise styrker ikke alene Estlands sikkerhed, men også Europas og NATOs teknologiske modstandskraft.

Dronning Mary og jeg ser meget frem til ved selvsyn at opleve jeres fremsynethed på området, når vi i morgen besøger det nationale cybersikkerhedscenter her i Tallinn.    

Hr. Præsident
Vi taler begge på vores modersmål i aften. Det er ikke tilfældigt. Sproget betyder noget for jer og for os. Vores nationale sprog er en del af vores identitet, kultur og historie. Om det er i tale, på skrift eller i en børnesang, så er sproget en del af, hvem vi er, og hvor vi hører hjemme.

Da I sidste år fejrede 500-året for den første bog trykt på estisk var det da også både en milepæl for jeres sprog, litteratur og kulturhistorie og en hyldest til den estiske ånd, der har bragt jer hertil.

Hr. Præsident
Jeg vil på Dronning Marys og mine vegne takke Dem for den varme velkomst – Tallinn har i den grad levet op til sit navn. Jeg udbringer en skål for Dem, fru Sirje Karis og for det estiske folk med ønsket om venskab samt lykke og fremgang for begge vores lande.

(Det talte ord gælder)