H.K.H. Kronprinsessens tale ved Psykiatrifondens jubilæumsarrangement den 2. november 2021
Offentliggjort den 2. november 2021.
Tavsheden er det værste. Det fortæller mange mennesker, der lever med psykisk sygdom tæt inde på livet. Og for mennesker, der har en psykisk sygdom, er omgivelsernes tavshed årsag til den største sorg og ikke mindst til skyld og til skam.
Den tavshed skal vi alle sammen gøre op med. En meget berømt dansker, Victor Borge, sagde engang, at ’Smilet er den korteste afstand mellem mennesker’. Og vi skal smile til hinanden – også for at bryde tabuet om psykisk sygdom. Vi skal turde gøre afstanden mellem os kortere og fordommene mindre ved at tale om det, vi selv synes er vanskeligt – og vi skal ikke mindst turde at høre, hvad andre fortæller os.
Her i Psykiatrifonden har I gjort en stor og vigtig indsats for at bryde med tavsheden, med tabu, fordomme og misforståelser gennem de seneste 25 år. Tillykke med jubilæet. Det betyder meget for mig at være Psykiatrifondens protektor.
Jeres arbejde er vigtigere end nogensinde. ’Desværre’, vil jeg selvfølgelig tilføje.
For vi ved, at særligt børn og unge rammes af psykisk mistrivsel, og det påvirker os alle. Som samfund er vi optaget af at finde årsager og løsninger - samtidig med, at vi skal give de børn og unge, som kæmper lige nu, den hjælp og støtte, de har brug for.
Her spiller Psykiatrifonden en afgørende rolle. I har altid insisteret på, at hjælp og støtte skal være baseret på solid viden om, hvad der virker – og I har selv gennem tiden udviklet viden og peget på løsninger, som kan være med til at skabe den nødvendige forandring.
Et eksempel på en stor gruppe, der har brug for støtte, er de 310.000 børn og unge, der vokser op i en familie med en far, en mor, en søster eller bror, der har en psykisk sygdom. Dem har I haft fokus på de sidste ti år, ikke mindst i jeres samtalegrupper, i jeres nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom – og nu også i jeres store, fem-årige samarbejde med Børns Vilkår i projektet ’Spørg mere’.
Vi skal høre en fortælling om en opvækst i en familie med psykisk sygdom senere i dag – og det ser jeg frem til.
Det ser jeg frem til, fordi den fortælling – selv om den er barsk at høre – gør at vi bedre kan forstå, hvad psykisk sygdom betyder på godt og mindre godt – og hvorfor vi som mennesker er nødt til at tale åbent om det.
At tale åbent om psykisk sygdom er også vigtigt for et andet menneske, hvis fortælling vi skal lytte til her i dag. Det er Deres fortælling, Henning Jensen. De har altid været meget åben og ærlig om, hvad det vil sige at gennemleve en depression – at falde ’Gennem glasvæggen’, som også er titlen på Deres bog om netop det.
Den fortælling er så vigtig. For den beskriver depressionens dyb på en måde, så de der læser bogen kan få et indtryk af, hvad det vil sige at befinde sig der.
Det, vi ikke forstår, kan let glide ud af syne, så vi intet foretager os, men De insisterer med din fortælling på at gøre det begribeligt. Bogen er med til at understrege behovet for at forebygge depression og andre psykiske sygdomme og at nedbryde tabu omkring mental sundhed, som gør, at vi kan tale mere åbent om det. Det skal vi gøre.
Hver tredje af os bliver ramt af psykisk sygdom i løbet af livet. Hvis ikke det er os selv, så er det en, vi kender.
Det er vigtigt, at det bliver lige så naturligt at tale om bipolar lidelse som om hjerteproblemer. Og at man møder lige så stor forståelse og omsorg, når man har angst, som når man har gigt eller cancer. Mennesker med psykisk sygdom skal behandles med værdighed, på lige fod med andre.
Meget er heldigvis forbedret i de senere år og mennesker med psykisk sygdom har fået en større stemme i samfundet.
I år fylder Psykiatrifonden 25 år, og det fejrer vi sammen i dag.
Jeg glæder mig meget til at lytte med i dag. Og jeg glæder mig til at fejre jubilæum med jer. Stort tillykke endnu engang. Og tak for ordet.