I efteråret 2015 besøgte jeg Dragør. Anledningen var et Europa Nostra ”Gå-Hjem-møde”, og det var uhyre interessant. Det var lykkedes at bevare de kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie på lokalt plan. Dragør udviste et ualmindeligt stærkt fællesskab hvad byens kulturarv og særlige sjæl angår. Der var både sjæl og atmosfære.  Steder med sjæl er ikke altid de mest prangende, men de fortæller om de mennesker, der kom før os og om fortidens formåen og fremtidens drømme.

Det var indlysende, at der er store potentialer i kulturmiljøer som Dragør, der virker som trækplaster for turister, nye borgere og virksomheder. I vor tid kan det være afgørende for stedets fremtid. 

For Dragørs vedkommende er det lykkedes at bevare byen gennem en lang og vedholdende indsats fra byens styre, forvaltning og borgere i næsten 100 år. Gennem klog byplanlægning, byggeadministration og -rådgivning, dokumentation, formidling af høj kvalitet – i publikationer og på møder, gennem aktiv borgerdeltagelse og offentlig debat er den særlige byplan, arkitektur og byggeskik fulgt helt op til i dag.

Dragør er unik, og den gamle by har ikke karakter af et museum, men er forblevet levende gennem historien, fordi husene altid har været beboede og vedligeholdt af private husejere. Det er efterspurgt at bosætte sig derude. Selvom Dragørs bevaring er udtryk for en indsats i fællesskab, er det uomgængeligt at fremhæve to ildsjæle, der frem for nogen målbevidst og utrætteligt har arbejdet for bevaring af Dragørs gamle bydel: Poul Dich (1895-1990), byens læge gennem mange år, som for alvor åbnede borgernes øjne for byens kulturværdi, så der ikke skete nedrivning af historiske huse som i mange andre byer. Desuden må nævnes Povl Abrahamsen (1922-2004), selvstændig arkitekt og også ansat i byens forvaltning, som udformede og formidlede den unikke bevaringsplan og skrev om den gamle by og bevaring.

Prins Henriks danske Europa Nostrapris har hidtil været givet til enkeltpersoner, som på fremtrædende vis har ydet ekstraordinære bidrag til nyskabelse eller bevaring af den danske arkitekturarv. I år tilfalder prisen imidlertid et helt bysamfund – det gamle Dragør, hvor et forbilledligt samarbejde mellem borgere og lokale myndigheder  har fundet sted. Det er byens borgere, politikere og embedsmænd gennem tiden, som har æren for, at det er lykkedes. Borgerne har været en stor drivkraft i bevaringsarbejdet. Bevaringsbestræbelserne er så at sige udsprunget af et borgerønske. Borgerne har selv taget ansvar og vist forståelse af at følge den lokale byggeskik og tilpasse nybyggeri og bygningsændringer inden for gamle rammer, også selvom det nogle gange er besværligt og dyrere. Byrådet har bakket op om ideerne og vist grundlæggende forståelse for bevaring af byens enestående kulturarv, og det har været åbent over for samarbejde med borgerne samt truffet de afgørende beslutninger, der har været nødvendige for at sikre bevaringsværdierne.

Prins Henriks danske Europa Nostra pris tilfalder derfor i år Dragørs borgere og bystyre, repræsenteret ved byens borgmester Eik Dahl Bidstrup og det gamle Dragørs beboere og husejere repræsenteret ved Beboerforeningens formand Hanne Bacher Bendtsen. Det er som nævnt byens politiske råd, forvaltningen og borgerne i forening, som gennem tiden har ydet en lang og vedholdende indsats for bevaring af den gamle by og havn.

Tillykke!