Jeg vil indlede min tale med et par tal.

Ser man på, hvor meget eksporten til Afrika udgør fordelt på hver enkelt borger i et land, så ligger Holland godt placeret med en eksport for omkring 6.000 kr. per indbygger.  Svenskerne eksporterer for knap 3.000 kr. per kvinde, mand og barn – og for Tyskland er tallet lige over 2.000 kr.

Men når vi kigger på Danmark, så er eksporten kun på i gennemsnit 1.500 kr. hvis man smører den tyndt ud på alle danskere.

Det er et tal, der bekymrer CARE Danmark, hvor jeg gennem 25 år har været protektor.  Ikke fordi CARE som udgangspunkt er sat i verden for at bekymre sig om eksporten. CAREs mål er at skabe udvikling ved at sætte fattige mennesker i blandt andet Afrika i stand til at tage hånd om deres eget liv. Det er hjælp til selvhjælp. Det er rettidig omsorg

Når CARE mener, at eksporten og investeringerne skal op, er det fordi, danske virksomheder er dygtige og rummer både den viden og teknologi, der er brug for i udviklingslandene. Derfor giver partnerskaber mellem danske virksomheder og danske udviklingsorganisationer mening. 

Et eksempel er CAREs samarbejde med biotek-selskabet Chr. Hansen. I dag bruger store farme i Sydamerika et produkt fra Chr. Hansen, der betyder, at de kan lægge traditionelle pesticider på hylden og erstatte det med ufarlige, naturlige bakterier. Det betyder, at planterne forbliver sunde – og udbyttet stiger.  Det produkt afprøver Chr Hansen nu sammen med CARE på et helt anderledes marked blandt fattige bønder i Kenya.

Et andet eksempel er CAREs samarbejde med Arla om mælkeproduktion i Vestafrika. Det begyndte faktisk med en kritisk meningsudveksling i medierne – som førte til en reel dialog – og dialogen førte til et projekt, hvor CARE var med til at samle mælkebønder og interesseorganisationer fra en række lande i Vestafrika til møder med Arla og andre store mejerier. Og i dag samarbejder CARE så med Arla om at etablere sig i Nigeria OG skabe bedre forhold for landets små mælkebønder.

Fælles for de partnerskaber, CARE er en del af, er, at parterne kommer ind i projektet med forskellig viden. Og nogen tænker måske: Kan Chr. Hansen eller Arla ikke bare hyre et konsulentfirma, der kan levere det, de ikke selv ved! Og svaret er et rungende MÅSKE!

For på den ene side fungerer CARE i disse partnerskaber lidt som en konsulent, der kender markedet og aktørerne godt. Men CARE er også mere. Fordi CARE kommer ind i partnerskabet med en selvstændig dagsorden, der kort fortalt går ud på, at projekterne skal gavne den fattige befolkning og være bæredygtige for dem.

Derfor har de firmaer, CARE arbejder sammen med, nok også det til fælles, at de ser på flere bundlinjer. Det handler naturligvis om at tjene penge – og det er faktisk også vigtig for CARE, for ellers holder det jo ikke på den lange bane. Men disse virksomheder ser også mere langsigtet og bredere på dét at skabe resultater.

Den tilgang til at drive forretning passer i øvrigt rigtig godt til ånden bag FN’s 17 Verdensmål – som jeg meget hellere vil kalde VORES ALLESAMMENS Verdensmål. Her lægges  der netop vægt på, at vi alle har en rolle at spille og et ansvar at leve op til.  Udvikling er ikke noget, der sker ”ude i verden”, eller hos de andre – men noget der starter lige der, hvor jeg som individ eller virksomhed er. Og derfor giver den her type partnerskaber rigtig god mening.

CARE arbejder aktivt for flere partnerskaber. Også med mindre virksomheder – og derfor har CARE netop indledt et formelt samarbejde med det finansielle start up cluster Fintech. CARE skal også til at lave et undervisningsmateriale om netop partnerskaber til eleverne på landets handelsgymnasier – i øvrigt i partnerskab med Dansk Industri og Røde Kors. Så CARE engagerer sig i partnerskaber på mange fronter som en vigtig del af organisationens strategi.

Mange af de partnerskaber mellem virksomheder og NGO´er, der opstår i disse år, er på den ene eller anden vis støttet med statslige midler. Og det er godt. For partnerskaber mellem NGO´er som CARE og virksomheder er endnu i deres ungdom. Der er erfaringer, der skal gøres – og måske også gensidige fordomme, der skal nedbrydes.

Men der skal heller ikke herske tvivl om, at CARE i fremtiden helst ser partnerskaber med danske virksomheder, hvor virksomhederne kan tjene penge - og CARE gennem vores ”særlige konsulentfokus og kendskab” kan sikre bæredygtig udvikling  - UDEN at staten behøver at træde til. 

Så for at slutte der, hvor jeg startede: CARE ser danske virksomheder som både meget dygtige, attraktive og naturlige partnere i at nå de ambitiøse Verdensmål.

Derfor ser CARE også gerne en dansk eksport til Afrika på samme niveau som Holland – og i hvert fald foran Sverige. CARE ser også gerne flere investeringer og mere risikovillighed fra de danske virksomheders side.

Og det kan både CARE Danmark og også andre dygtige danske udviklingsorganisationer bidrage til i nye partnerskaber.

Tak.