Godaften.

Rundt om i verden forener World Cancer Day i dag mange forskellige mennesker på mange forskellige måder – men med ét og samme formål: at øge bevidstheden om kræftsagen og om, at der findes viden og løsninger til forebyggelse og helbredelse af kræft – og til at få et godt liv under og på den anden side af sygdommen.

Dagen er også med til at understrege, at der er et endnu større potentiale. Ny viden og deling af viden på tværs af landegrænser giver mulighed for at udvikle nye banebrydende løsninger og skabe positive forandringer.

At få en kræftsygdom er en grænseoverskridende oplevelse i enhver forstand.

Med ét har man brug for at finde alle mentale og fysiske ressourcer frem. Man skal gennem en krævende behandling. De fleste oplever angst og bekymring for, hvad der skal ske. Om behandlingen virker. Og for fremtiden.

Heldigvis er der hjælp og støtte at hente til dem, hvis liv og dagligdag bliver ændret, når de rammes af en kræftsygdom. Der sker hele tiden nytænkning, og der findes nye måder at behandle, støtte og give omsorg på.

I Danmark markerer vi World Cancer Day ved at uddele Kræftens Bekæmpelses Hæderspris til nogle af dem, som med en helt særlig indsats er med til at inspirere andre til at give kræftpatienter optimal behandling, pleje og omsorg.

Jeg er utrolig glad for at kunne være med her i aften for at overrække prisen til to personer, som er lysende eksempler på banebrydende nytænkning.

Det er to forskere i øjenhøjde med kræftpatienterne. De er ildsjæle, og de forstår at kombinere videnskabeligt arbejde og frivillig indsats. Modtagerne af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2015 er:

• seniorforsker, lektor, psykolog Julie Midtgaard

og

• forskningsfysioterapeut, kandidat i sundhedsvidenskab Morten Quist

Før de kommer herop for at modtage prisen, vil jeg gerne dele lidt om deres enestående arbejde og motiveringen for deres pris med jer.

Julie Midtgaard og Morten Quist har gennem projektet ”Krop & Kræft” været med til  at  bevise  den  fysiologiske  og  psykosociale  effekt  af  holdbaseret styrke- og konditionstræning under kemoterapi. De har gennem projektet bevist, at patienternes fysiske kapacitet kan stige, at træthed kan reduceres, og at træningen også har en positiv effekt mod depression.

Disse forskningsresultater var banebrydende og er i dag internationalt anerkendte. I Danmark har forskningen givet inspiration til, at Krop & Kræft-programmer er faste behandlingstilbud til kræftpatienter i kemoterapi ved de store kræfthospitaler.

Prismodtagernes engagement omfatter udover forskning, også frivilligt arbejde.

Da mange af deltagerne i Krop & Kræft gerne ville fortsætte med at træne efter behandlingen, kunne Julie Midtgaard og Morten Quist ikke lade ønskerne og behovet ligge passivt hen. Morten Quist har sagt: ”Vi ville gerne give noget tilbage til de mennesker, der som patienter havde investeret deres tid i at deltage i vores forskningsprojekt.”

Derfor var prismodtagerne med til at danne foreningerne: ”Proof of Life” med særlig fokus på idrætstilbud for unge voksne under 40 år, der har eller har haft en kræftsygdom; og ”PACT”, en frivillig idrætsforening for alle berørt af kræft uanset køn og alder.

I Proof of Life og PACT kommer man for at dele glæden ved fysisk aktivitet, som en måde at komme videre i livet på.

Prismodtagernes evne til at inspirere og udfordre patienterne viste sig blandt andet, da nogle medlemmer i ”Proof for Life” tænkte: ”At overvinde en kræftsygdom kan symboliseres med at bestige et bjerg”.

Det omsatte de sammen med de to prismodtagere til rent faktisk at bestige Kilimanjaro. Og oven i købet cyklede de 250 km på bjerget og løb Kilimanjaro Ironman – alt sammen inden for ni dage.

Med det initiativ forstår man drivkraften i Julie Midtgaards og Morten Quists helt særlige udgangspunkt: ”Intet er umuligt, før det er forsøgt”.

For mange kræftpatienter kan det virke helt umuligt at løbe en lille tur eller tage en tur på motionscyklen. Men prismodtagerne har fået rigtig mange til at forsøge – og til at finde ud af, at det alligevel var muligt og i det hele taget at opleve, at man kan mere, end man selv tror – og især mere, end omgivelserne tror.

Og det er ikke kun med Kilimanjaro som mål.

Prismodtagernes forskning er centreret om fysisk aktivitet på alle niveauer. Med sport som et middel har de opnået at bevidstgøre og imødekomme kræftpatienters behov for selv at sætte mål og flytte mållinjen.

Mange deltagere i Proof of Life og PACT kan bekræfte, at prismodtagernes forskning og frivillige engagement har været med til at vise nye veje. En af dem er Linda Leonhardt, som har indstillet Julie Midtgaard og Morten Quist til Hædersprisen med disse ord:

”På mange måder har min sygdom gjort, at jeg er blevet beriget – jeg havde allerhelst slet ikke været syg, men når det nu skulle være, så har der faktisk været en masse positivt efterfølgende: Jeg har lært en masse dejlige mennesker at kende gennem PACT. Jeg har i dag motion som en fast ”ven” – og min kondition er blevet bedre.”

En anden er Martin Kongsbak, som i aften modtog mig med blomster. Martin blev opereret for kræft og fik kemoterapi for fire år siden, da han var 23 år.

Under behandlingen var Martin med i et projekt, der undersøgte effekten af motion i forbindelse med kemoterapi. Kemoterapien gik kraftigt ud over hans lunger, og lægerne sagde, at han ikke skulle regne med nogensinde at løbe et maraton. Men prismodtagerne fastholdt Martins tilknytning til Krop & Kræft gennem foreningen PACT.

Kulminationen på Martins fysiske træning og motionsindsatsen var i august 2013, da han friede til sin kæreste på målstregen ved Copenhagen Ironman.

Det er de færreste, der lægger et kræftforløb bag sig på samme måde som Martin. Men jeg ved, at prismodtagerne har været med til at inspirere rigtig mange til at komme gennem deres kræftsygdom på en bedre måde, end patienter gjorde for blot få år siden.

Et stort tillykke til Julie Midtgaard og Morten Quist, som jeg vil bede om at komme herop og modtage Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2015.