Deres Majestæt, Deres Kongelige Højhed Prinsgemalen, Deres Kongelige Højhed, ærede gæster. 

Kære mor, kære papa.

Det er en stor fornøjelse for mig at få lov til at holde åbningstalen på udstillingen ”PAS DE DEUX ROYAL” her på ARoS midt i Århus.

Jeg er som dansker stolt over, at vi har et regentpar, som har så forskellige tangenter at spille på. Som søn er jeg endnu mere stolt over at have et par kreative og ikke mindst modige forældre, som tør sætte noget på spil. 

Et regentpar, der i en moden alder med denne store, fælles udstilling tør stille sig selv til skue på et af landets største og mest velrenommerede kunstmuseer.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er opvokset med kunst, som var overalt i mit barndomshjem. Billeder og bøger, skulpturer og musik har via jeres store interesse for kunsten i alle dens afskygninger været en væsentlig del af min barndom og opvækst. 

Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg skulle blive voksen, før jeg for alvor forstod værdien af kunsten og af den glæde, som den kan give én som menneske. 

Enten man som jer to selv er skabende, eller når man som jeg - der ikke er udøvende - bare nyder at samle, diskutere og kigge på kunst. Bl.a. på det tidligere Århus Kunstmuseum, nu Aros, hvor jeg som ung - ansporet af jeres entusiasme - selv fik smag for især den moderne kunst med inspirerende hjælp fra Århus Kunstmuseums daværende og Aros’ nuværende, snart forhenværende, direktør, JES.

Jeg kunne som barn godt fornemme, at det selv at skabe noget med hænderne og fantasien betød noget særligt for jer. Med den voksnes briller på kan jeg se, at det gav – og fortsat giver – jer begge et energiskabende frirum. Et privat helle i en hverdag med mange faste, offentlige gøremål.

Jeg har barndomsminder om dig papa fra dit atelier i volieren bag Christian den 7.’s Palæ, hvor du var fordybet i at fremtrylle dine små og store skulpturer. For et barn nogle sære, men alligevel dybt dragende fabel-skulpturer med knudrede ansigter og kantede kroppe, som i dine hænder fik deres eget liv.

Om dig, mor, husker jeg, hvordan du med dine tidlige tegninger af bl.a Tolkiens ”Ringenes Herre”, formåede at leve dig helt ind i eventyrets verden og dermed forstod at visualisere eventyrene, så deres billeder for evigt brændte sig fast i bevidstheden hos dine to drenge.

I mere end 40 år har jeg set, hvordan I altid har afsat tid til jeres kunstneriske passioner, både sammen og hver for sig. 

Hver for sig, fordi jeres kunst udspringer fra vidt forskellige kilder og har vidt forskellige udtryk - sammen, fordi I altid har inddraget hinanden som ærlige og saglige kritikere i tilblivelsen af jeres individuelle værker. 

Med jeres kunst har I ikke haft ambitioner om at revolutionere verden. Men som det fremgår af den udstilling, vi om lidt skal se, har I begge i løbet af de seneste 40 år med kreativitet og ungdommelig energi og nysgerrighed udviklet og raffineret jer inden for hver jeres kunstneriske felter. 

Mor, du har siden dine tidlige Tolkien tegninger kastet dig over utallige kunstneriske genrer og frygtløst givet dig i lag med både private og offentlige opgaver. Din motivkreds, dine medier og din palet har ændret sig.

Du, Papa, har ladet dine skulpturer formere sig og vokse fra de små formater til de helt store, som vi for et par år siden kunne se på Sculptures by the Sea her i Århusbugten og skal se endnu mere af om lidt.
Samtidig har du modigt og selvsikkert raffineret din poesi, og dine digte nyder stor anerkendelse som en af dine mange kunstneriske udtryksformer. 

Sammen har I både oversat, illustreret og designet i en fælles passion for det skabende.

En imponerende udvikling, som jeg har meget stor respekt for, og som gør en søn stolt af sine forældre. 

Velkommen til ”PAS DE DEUX ROYAL”.