18. oktober 2017 | Galleri
Vagtskifte på Amalienborg
Del
Vagtskifte på Amalienborg
Den Kongelige Livgarde står vagt ved Amalienborg og de andre kongelige slotte og palæer. Livgarden gennemfører vagtskifte på Amalienborg dagligt kl. 12.00.
I det følgende ses billeder fra vagtskifte på Amalienborg den 18. oktober 2017.
Foto: Kongehuset ©
Vagtskifte på Amalienborg
Kort før kl. 12.00 marcherer paraden på slotspladsen, hvor den aftrædende vagt er opstillet med gevær. Herefter er der en omskiftermarch mellem den aftrædende vagt og den tiltrædende vagt.
Foto: Kongehuset ©
Vagtskifte på Amalienborg
Herefter går officerer for begge vagter til H.M. Dronningen for at melde til og fra vagt. Selve vagtafløsningen foregår ved, at tiltrædende vagt kontrollerer skilderkappen samt skilderhuset, der ståes vagt ved. Aftrædende vagt macherer med sin fane til residenspalæet, hvorefter der foretages hjemmarch tilbage til Livgardens Kaserne.
Foto: Kongehuset ©
Vagtskifte på Amalienborg
Den Kongelige Livgarde består af tre Livgardebataljoner, Vagtkompagniet og Musikkorpset og holder til på Livgardens Kaserne som ligger i Gothersgade i København samt Garderkasernen som ligger i Høvelte.
Foto: Kongehuset ©