VIDEO: Besøg på Seouls Nationalhospital

H.K.H. Kronprinsessen besøgte onsdag den 22. maj 2019 en gruppe indlagte børn på Seouls Nationalhospital. Hendes Kongelige Højhed hjalp børnene med at pynte deres ”Fantasitræ”, som er en del af børneafdelingens opholdsrum. Kronprinsessen kom forbi børnene under sit besøg på hospitalskomplekset, hvor Hendes Kongelige Højhed var med til at sætte fokus på børns ret til et sikkert, sundt og godt liv. 

Kronprinsessen mødte inden da to voldsramte kvinder, der begge havde fået hjælp af hospitalets krisecenter for misbrugte kvinder og børn, og kvinderne fortalte Kronprinsessen om deres historier og om deres fremtidsdrømme. Efterfølgende åbnede Kronprinsessen en workshop på hospitalet, hvor danske virksomheder fik mulighed for at fremvise sundhedsløsninger for et sydkoreansk publikum. 

Video: Kongehuset ©