VIDEO: Flagdagen for Danmarks udsendte

Kronprinsparrets deltagelse i Flagdagen 2019

05. september 2019|Video

VIDEO: Flagdagen for Danmarks udsendte

Kronprinsparret deltog torsdag den 5. september 2019 i aktiviteter i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte.

På Christiansborg Slotsplads overværede Kronprinsparret den officielle parade i anledning af mærkedagen, og ved Deres Kongelige Højheders ankomst inspicerede Kronprinsen den opstillede paradestyrke til tonerne af "Kronprins Frederiks Honnørmarch". Efterfølgende aflagde Den Kongelige Livgardes Æreskommando honnør for Kronprinsparret.

Tidligere på dagen ærede Kronprinsen og Kronprinsessen faldne soldater ved en kranselægning på Kastellet og en gudstjeneste i Holmens Kirke.

Video: Forsvaret TV og musik fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ©