VIDEO: Kronprinsparret på besøg i Japan

Kronprinsparret blev søndag den 8. oktober 2017 budt velkommen til Japan af Deres Kejserlige Højheder Kronprins Naruhito og Kronprinsesse Masako af Japan.

De næste fire dage vil Kronprinsparret stå i spidsen for et erhvervs- og kulturfremstød i Tokyo, Kanazawa, Higashi-Matsushima og Funabashi. Kort efter velkomsten gik Kronprinsparret sammen med 1.800 deltagere den 5,7 kilometer lange Walkathon i Tokyo. Formålet var at samle ind til velgørenhed og sidst på dagen uddelte Kronprinsparret donationerne til to NGO'er. Gåturen var en del af ’Denmark Festival & Walkathon’, der foregår i Tokyo i disse dage. Festivalen præsenterer dansk livsstil for et japansk publikum, og Kronprinsparret overværede her blandt andet et kimonoshow og mødte danske virksomheder.

Video: Kongehuset ©