13. september 2022 | Galleri
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte Beredskabsstyrelsens hovedkvarter
Del
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte Beredskabsstyrelsens hovedkvarter
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte den 13. september 2022 Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød.
Ved ankomsten til hovedkvarteret blev Prinsessen modtaget af Beredskabsstyrelsens direktør Laila Reenberg, hvorefter Hendes Kongelige Højhed modtog en briefing i Beredskabsstyrelsens Operationscenter om de aktuelle nationale og internationale indsatser og om styrelsens internationale policy-samarbejde.
Foto: Line Fjordside/Beredskabsstyrelsen ©️
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte Beredskabsstyrelsens hovedkvarter
Humanitær hjælp i Ukraine, bekæmpelse af coronapandemien i Danmark og støtte til redningsberedskabet i forbindelse med stormen ”Malik” er nogle af Beredskabsstyrelsens indsatsområder i det forgange år.
Foto: Line Fjordside/Beredskabsstyrelsen ©️
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte Beredskabsstyrelsens hovedkvarter
Prinsesse Marie gennemførte i 2011 en beredskabsfaglig uddannelse inden for de operative opgaver i Beredskabsstyrelsen og har siden da haft en særlig tilknytning til styrelsen.
Foto: Line Fjordside/Beredskabsstyrelsen ©️
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte Beredskabsstyrelsens hovedkvarter
Under besøget holdt Prinsessen tale og udtrykte glæde over at være tilbage i Beredskabsstyrelsen efter en lang periode med coronapandemien. Hendes Kongelige Højhed takkede også styrelsens ansatte, frivillige og værnepligtige for deres indsats, omstillingsparathed og store engagement.
Foto: Line Fjordside/Beredskabsstyrelsen ©️