23. maj 2022 | Galleri
Konference ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Del
Konference ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
H.K.H. Kronprinsen deltog den 23. maj 2022 i konferencen ”Offentlig ledelse i fremtiden” ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
Centret er et internationalt center for levering af forskningsbaseret viden om offentlig ledelse og er forankret på Institut for Statskundskab. Det er nu fire år siden, Kronprinsen åbnede forskningscenteret ved Aarhus Universitet.
Foto: Lars Kruse, AU Foto ©
Konference ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Kronprinsen indledte den akademiske konference med en åbningstale om god ledelse.
I sin tale sagde Kronprinsen blandt andet: ”Det er dejligt at være sammen igen (…) I har bidraget meget i de seneste år. I har sat retning og håndteret kriserne. Det er en af grundene til, at vi i Danmark står så godt, som vi gør i dag. Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Der skal benzin på ledelsesmotoren. Eller måske snarere strøm på el-cyklerne. I dag skal vi lære af hinanden og af de seneste år, så vi kan blive (endnu) bedre ledere.”
Foto: Lars Kruse, AU Foto ©
Konference ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Som medlem af centrets styringskomité deltog Kronprinsen efterfølgende i et komitémøde, hvor det seneste års resultater blev gennemgået.
Styringskomitéen arbejder med at sikre centrets internationale position og er forankret på Institut for Statskundskab, hvorfra Kronprinsen blev cand.scient.pol i 1995.
Foto: Lars Kruse, AU Foto ©