H.K.H. Kronprinsen deltager i sessioner ved det dansk-indiske erhvervsfremstød ”Partners for Green and Sustainable Progress”

H.K.H. Kronprinsen deltager i sessioner ved det dansk-indiske erhvervsfremstød ”Partners for Green and Sustainable Progress”. New Delhi, Indien, kl. 11.00.

Indien er Danmarks 18. største eksportmarked. 166 danske virksomheder er allerede til stede i Indien med 91.237 ansatte, og dertil har Indien ambitiøse klimamålsætninger, som danske virksomheder kan hjælpe med at indfri. 

H.K.H. Kronprinsen vil deltage i en session om den grønne omstilling i Indien, hvor danske løsninger inden for vind, power-to-X og havvind er i fokus og vil blive fremlagt for indiske virksomheder og beslutningstagere. Det forventes, at Indien i de kommende år vil blive et af verdens største markeder for vedvarende energi.

Programpunktet er en del af Kronprinsparrets officielle besøg i Indien.