H.K.H. Kronprinsessen besøger hospital i sin egenskab af protektor for Maternity Foundation

H.K.H. Kronprinsessen besøger hospital i sin egenskab af protektor for Maternity Foundation. New Delhi, Indien, kl. 11.00.

Siden 2010 har H.K.H. Kronprinsessen været protektor for Maternity Foundation, der er en dansk organisation, der arbejder for at sikre kvinder og spædbørns liv og sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel i lande, hvor flere befolkningsgrupper ikke har adgang til sundhedsydelser.

Under det officielle besøg i Indien vil Kronprinsessen som protektor besøge hospitalet All Indian Institute of Medical Sciences (AIIMS) i New Delhi for at få indblik i hospitalets og Maternity Foundations arbejde i Indien. Derudover vil Kronprinsessen få et overordnet indtryk af arbejdet med graviditeter og problemstillinger relateret til mødresundhed i Indien. Besøget vil have særligt fokus på situationen for de mest sårbare indiske kvinder.

Programpunktet er en del af Kronprinsparrets officielle besøg i Indien.