H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Beatrix er til stede ved fejringen af 500-året for den nederlandske indvandring til Store Magleby i Dragør Kommune

H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Beatrix er til stede ved fejringen af 500-året for den nederlandske indvandring til Store Magleby i Dragør Kommune. Dragør, kl. 9.45.

H.M. Dronningens og H.K.H. Prinsesse Beatrix’ besøg markerer, at den danske konge Christian 2. for 501 år siden inviterede en række nederlandske bønder til Amager, hvor de bosatte sig i Store Magleby. 

Jubilæet, der markeres med et års forsinkelse på grund af sidste års coronarestriktioner, byder på officiel modtagelse på rådhuset, karettur, og besøg på Amagermuseet, hvor Dronningen og Prinsessen vil opleve, hvordan nederlandsk kultur og skik stadig er en del af lokalsamfundet. 

Presseinformation
For information og akkreditering i forbindelse med H.M. Dronningens og H.K.H. Prinsesse Beatrix’ besøg i Dragør Kommune, kontakt venligst kommunikationsansvarlig i Dragør Kommune Toini S. Floris på toinif@dragoer.dk.